Længerevarende svigt, dysfunktion og overgreb (både fysiske og psykiske/emotionelle) er en virkelighed, som nogle mennesker har måtte indrette sig efter i deres opvækst. Mennesket er generelt tilpasningsdygtigt, men det betyder ikke, at vores overlevelsesstrategier fra barndommen nødvendigvis tjener os godt som voksne.
Mange af disse tidlige strategier kan spænde ben for vores evne til bl.a. at knytte sunde bånd og føle os i ro og balance senere hen i livet. For nogen er en uro i krop og sind blevet til en normaltilstand, og de kan gå rundt i et kronisk alarmberedskab, uden at det modsvarer den virkelighed, de befinder sig i. Dette alarmberedskab kan ofte have følgeskab af afhængigheder, depression og angsttilstande m.m.

Det er ikke kun åbenlyse svigt og overgreb der kan sætte sig spor senere i livet. Mangel på nærhed og kærlighed i opvæksten skaber også et hul i et menneske, der kan komme i en tilstand af kronisk savn og underskud, uden at vedkommende helt kan sætte ord på, hvad der er galt. Savnet kan føles meget nærværende uden at koblingen til barndommen nødvendigvis er åbenlys, særligt hvis de ydre rammer i opvæksten ellers har været i orden (rent tøj, mad på bordet, ingen åbenlyse længerevarende konflikter etc.).
I nogle tilfælde kan omsorgsgivere være emotionelt umodne i en grad, hvor barnet kommer til at bære ansvaret for relationen og indordner sig, uden selv at få mulighed for at modnes ind i en sund relation til sit eget følelsesliv, hvilket skaber problemer senere hen.

At arbejde med at ændre disse strategier og tilstande i voksenlivet kan være hårdt og ressourcekrævende, men som regel er folk med ovenstående problematikker i bagagen nået til et punkt, hvor de har indset, at der skal et dybere stykke arbejde til, når de ankommer i terapi.
Grundlæggende er medicinen en sorgproces, hvor en masse opsparet angst, vrede, skam, savn m.m. skal forløses, både i en empatisk relation med terapeuten, og på egen hånd hvor personen lærer sig selv og sit følelsesliv at kende, lærer nye måder at sætte grænser på og begynder at drage generel omsorg for sig selv på sund vis. En sådan proces tager som udgangspunkt tid og kan ofte hjælpes på vej af en bredspektret indsats, der også involverer kropsarbejde (eksempelvis afspænding, yoga m.m.).
Ofte kan dette dybdegående arbejde resultere i erkendelser og nye fra- og tilvalg i tilværelsen, som får arbejdet til at antage en mere eksistentiel karakter, hvor en persons prøvelser på positiv vis bliver afsæt for en ny, sundere livsudfoldelse.

I terapien arbejder vi således hen mod at genskabe det autentiske forhold til dit følelsesliv, at skabe klarhed over fortiden (i det omfang behovet er der), og vi tager samtidig et nøgternt blik på de tanke- og handlemønstre, du hidtil har gjort brug af, for at se om de tjener dig bedst muligt i dag.